Logo_hvid_grøn_1

Faglig tilgang og mål

Faglig tilgang og mål​  

På Ulvskov arbejder vi tålmodigt og langsigtet på at skabe trygge og bæredygtige relationer

På Ulvskov arbejder vi tålmodigt og langsigtet på at skabe trygge og bæredygtige relationer, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, og hvor relationen og rummeligheden er afgørende for at vi kan understøtte den unge i sin udvikling. 

De voksne er troværdige rollemodeller, der vedbliver at motivere og tro på at den enkelte unge har forudsætningerne for at kunne udvikle sig.

Vi ser den unge som en del af en helhed og som betinget af det netværk af relationer som han/hun er en del af. Den unge forstås ikke isoleret set, men ud fra den virkelighed som han/hun er en del af.

I mødet med de unge tager vi udgangspunkt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang(KRAP) i forhold til den unges egen oplevelse, forudsætninger og behov. Denne fælles forståelse skal danne udgangspunkt for at tilrettelægge en hverdag, hvor krav, ansvar, selvrespekt og engagement er fællesnævnere for den ønskede udvikling.

Vi støtter dem i, at de hver især udvikler sig i eget tempo og lærer strategier for, hvordan de kan takle deres udfordringer, således at de kan leve et (voksen)liv med øget livskvalitet og livsglæde.

Hver enkelt ung har under opholdet 1-2 faste kontaktpersoner. 

Målet er at den unge under opholdet gives de bedste betingelser for at lære:

  • At være sig selv (være sammen med og beskæftige sig selv)
  • At modtage den omsorg og den tryghed vi tilsigter at give
  • At opbygge sociale færdigheder
  • At arbejde med sin personlige sundhed og hygiejne
  • At reflektere over egen handlinger, sprog, identitet og udstråling
  • At samarbejde på en hensigtsmæssig måde og lære nye handlestrategier
  • At forholde sig til emner som misbrug, seksualitet og kriminalitet
  • At udvikle sig på en hensigtsmæssig og alderssvarende måde
  • At være i en gruppe, hvor man gensidig påvirker hinanden
  • At tage ansvar og medansvar på en hensigtsmæssig måde

Curabitur imperdiet tellus

Sed ultrices nisl velit, eu ornare est ullamcorper a. Nunc quis nibh magna. Proin risus erat fringilla.